Sådan foregår en priktest på dit barn
|
|

 |
Normalt starter vi med at lade sygeplejersken veje dig og måle dig, så vi kan se, hvor høj du er. |
 |

 |
Hvis du har svært ved at trække vejret, skal du måske blæse i et apparat, som måler dine lunger. |


|
Sygeplejersken tegner streger på din arm med en tusch. Måske sætter hun også et stykke tape med et nummer på din arm. |

|
 Vi drypper små dråber på din arm med forskellige væsker fra små flasker. |

|
Derefter prikker vi gennem dråberne med en lille nål. Du kan godt mærke det, men det gør ikke ondt. |

|
Når det er gjort, tørrer vi dråberne væk. |

|
Nu skal du vente i venteværelset lidt (ca. et kvarter), og derefter ser sygeplejersken igen på din arm. Hvis der er kommet små mærker, der klør lidt , betyder det, at du har allergi. Sygeplejersken måler mærkernes størrelse og skriver det hele ned på et stykke papir. |
 |
Derefter kommer du ind til lægen, som taler med dig og din mor eller far. Bagefter undersøger lægen dig hurtigt og lytter til dit hjerte og dine lunger. Han ser også på dine øjne og kan også kigge på huden eller se dig i halsen. |
 Når vi er færdige, får du måske nogle papirer (recepter), så du og dine forældre kan tage på apoteket og købe den medicin, du skal have. Du får måske lov til at prøve medicinen hos os, inden du tager hjem. Hvis lægen mener, at du kan have glæde af en allergivaccination – indsprøjtninger mod din allergi – kan det også være, at I taler om det, mens du er her. Download eller udskriv brochuren og læs den sammen med dit barn
|