Priktest og allergidiagnose

En priktest er en af de testmetoder, som en læge kan anvende for at kunne stille en korrekt allergidiagnose. Nogle oplever specifikke og tydelige symptomer på allergi, når de udsættes for stoffer, som deres krop reagerer på, herunder pollen. Andre oplever mere sporadiske gener og er usikre på, hvad der forårsager dem. 

Hvordan ved jeg, om jeg har allergi?

Din læge kan diagnosticere allergien ved at spørge ind til dine allergisymptomer og hvad, der udløser dem, samt ved at undersøge dig og gennemgå din sygehistorie. Selv om symptomerne i sig selv kan være tilstrækkelige til at stille en diagnose, er det normalt at understøtte formodningen med en allergitest. 

Der findes forskellige former for allergitest. Formålet med disse er at fastslå, hvad der forårsager allergien. Får du en allergidiagnose, kan en praktiserende læge eller allergispecialist rådgive dig til den rette behandling af allergien.

Hvordan foregår en priktest?

Testen gennemføres af sundhedsfagligt personale. Det går hurtigt og du får resultatet i løbet af 15 minutter. 

Blodprøve – et alternativ til priktest

Som et alternativ til priktesten kan lægen vælge at tage en blodprøve for at teste, om du har allergi. En blodprøve kan også anvendes til at bekræfte resultatet af en priktest. Blodprøven sendes til et laboratorium, hvorefter lægen modtager resultatet inden for få dage. 

Formålet med blodprøven er at finde ud af, hvilket allergifremkaldende stof, du er allergisk overfor. Præcis som med en priktest. 

Er du allergisk, vil kroppen forsvare sig ved at producere antistoffer (IgE), når den udsættes for et bestemt allergen. Blodprøven måler antistofferne i dit blod.¹ Stemmer antistofferne overens med symptomerne, styrkes allergidiagnosen.

 Priktest og antihistaminer

Nogle former for medicin, som for eksempel antihistamin, påvirker resultatet af en priktest. For patienter, der tager antihistamintabletter – eller hvis der er andre årsager, der gør, at en priktest ikke anbefales – kan lægen i stedet vælge at tage en blodprøve. 

Antistofferne, der forårsager en allergisk reaktion, kaldes immunglobulin E (IgE).² Det er disse, som giver dig symptomer som tilstoppet næse, kløende øjne og nysen i forbindelse med allergi. Selv om du bruger antihistamin eller andre former for symptomlindrende medicin, kan en blodprøve stadig måle mængden af antistoffer i blodet. 

Hvor sikker er en priktest?

En allergitest/priktest anvendes til at af- eller bekræfte mistanke om allergi og skal altid ses i sammenhæng med dine symptomer. En allergitest kan påvise en allergisk reaktion, uden du som patient har symptomer på allergi. Har du ikke nogen reaktion på priktesten, er det dog usandsynligt, at du er allergisk.³

Af denne årsag er det vigtigt, at allergidiagnosen stilles ud fra en samlet vurdering af dit symptombillede, din sygehistorie og allergistesten.⁴

De symptomer, du oplever, kan med fordel noteres i en symptomdagbog, som du kan tage med til lægen som hjælp og huskeliste, når du skal undersøges for allergi. 

Gør det ondt at få en priktest?

De fleste oplever en priktest som enkel, smertefri og hurtigt overstået. Det skyldes bl.a. at lancetten, der bruges til at prikke gennem dråberne med allergener ikke stikker gennem huden.⁵ Ved eventuelle reaktioner på et eller flere allergener, kan du mærke en kløe, som kan føles ubehagelig. 

Hvordan forbereder jeg mig til en priktest?

I ugen op til du skal have foretaget en priktest, er det vigtigt, at du ikke tager allergitabletter, der indeholder antihistaminer. Det skyldes, at antihistaminer kan påvirke testens resultat. Bruger du kortisoncreme, må denne ligeledes ikke smøres på underarmene i tre dage op til testen. På testdagen skal du desuden undgå at smøre kropsolie eller fugtighedscreme på armene.⁶

Er der forskel sensibilisering og hyposensibilisering?

Selv om ordene minder om hinanden, beskriver de to forskellige processer. Sensibilisering er, når kroppen udvikler en allergisk immunrespons over for et allergen.⁸ Hyposensibilisering er en form for allergibehandling, hvor patienten over tid tilføres en dosis af det stof (allergen), man er allergisk over for, med det formål at øge tolerancen⁹. Hyposensibilisering kaldes også allergivaccination.

Jeg er allergisk – hvad nu?

Først og fremmest: Du er ikke alene. Mange danskere lever med allergiske sygdomme eller oplever allergiske reaktioner en eller flere gange i løbet af livet. Cirka 1 million danskere rammes årligt af pollenallergi, som er den mest almindelige form for allergi.¹⁰

Har du allergi, er det vigtigt at få en korrekt behandling. Mange mennesker med allergi får ikke den tilstrækkelige behandling, hvilket kan påvirke livskvaliteten og resultere i, at allergien udvikler sig til astma.¹¹

Der findes flere former for allergibehandling, som kan dæmpe eller fjerne symptomerne, så du kan leve et liv med færrest mulige gener.